Historisk rollespilsdag med Sven, Knud og Valdemar
Kom til Historisk Rollespilddag med 'Svend Knud og Valdemar' og Rollespilsakademiet.
Vær med i en bid blodig danmarkshistorie med både krig, forræderi og heltemodige konger. Og lav dit eget krigssværd til de mange slag.
"Danmark 1157 - Riget er delt imellem tre mænd, der alle kalder sig konge af Danmark - Svend, Knud og Valdemar. I virkelighedens verden blev Knud myrdet af Svend under et møde på Kongsgården i Roskilde, og i den borgerkrig, der fulgte kom Valdemar ud som sejrherre. Men tænk om det var gået anderledes? Hvad kunne der så være sket?"
Svend, Knud og Valdemar består af en serie af kampe, som er kædet sammen af fortællingen fra historiebøgerne, som giver børnene en særdeles levende og anderledes forståelse og oplevelse af borgerkrigen i Danmark i slutningen af 1100-tallet.
Du behøver ikke medbringe andet end madpakke og kamplyst. Rollespilsakademiet har alt udstyret med, både materialer til våbenfremstilling samt en masse våben og kostumer, som du er velkommen til at låne.
Du må gerne tage dine egne våben med - blot skal de godkendes af de rollespilsansvarlige før brug.
Våbenworkshoppen og de mange krigsslag mellem Svend, Knud og Valdemar udspiller sig i og omkring Søllerød Sognegård, hvor alle børn og barnlige sjæle er særdeles velkomne.
Tid: Søndag den 3. juni kl. 11 -15. Våbenværksted er fra kl. 11.00 -12.30 (vi arbejder ude i godt vejr og inde i "Munkegangen", hvis det regner).
kl. 12.30 -13.00 - Madpakkepause.
kl.13.00- 15.00 "Det store slag " mellem Svend, Knud og Valdemar.
Sted: I og omkring Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13, 2840 Holte
Alder: Børn og barnlige sjæle fra ca. 9- 100 år
Antal: Max 50 Børn
Pris 20 kr. pr. deltager som betales ved indgangen. Vi serverer kaffe eller saft til de tørstige helte og deres hjælpere
Tilmelding: Tilmeld dig denne fantastiske rollespilsdag - Historisk rollespilsdag
Denne historiske rollespilsdag er lavet i samarbejde med Historisk Topografisk selskab for Søllerødegen, Rudersdal Museer, Søllerød Sognegård, www.kulturgalaksen.dk og Rollespilsakademiet.