Tag med på Skovmærke- tur
"Skovmærke-tur for hele familien"
Kom med på opdagelse i forårsskovens blomsterflor - og tag foråret med hjem i en sød duftklemme lavet af skovens små blomster.
Forårets smukkeste tæppe findes i skoven i april og maj. Når de mange hvide anemoner og duftende skovmærker dækker skovbunden, er det svært ikke at blive revet med af naturens vidunderlige forårsrus...
Det skaber energi og glæde hos såvel børn som voksne!
I gamle dage flettede pigerne kranse af de duftende skovmærker og hængte dem op i stuerne for at der skulle dufte friskt og dejligt. Flettede kranse blev også solgt på byens marked af bl.a. skovløberkoner og egnes fattigfolk.
Vi går en tur ud i forårsskoven omkring Grevemosehus og finder skovmærker og andre små blomster i skovbunden. Vi udvælger et par stykker, som vi lærer godt at kende.
Tilbage i Grevemosehus laver børn og voksne sammen en "duft-klemme" af skovmærke-blomster og en lille gren, der flækkes. Duft-klemmen får I med hjem til ophængning.
Tid: Søndag den 29. april kl. 11-14
Sted: Forløbet foregår med udgangspunkt i den gamle skovløberbolig Grevemosehus - 50 meter fra Rude Skov Naturskole (Biskop Svanes Vej 50 i Birkerød). Se rutebeskrivelse på www.grevemosehus.dk
Varighed: 2½ - 3 timer
Antal: 40 børn og voksne
Alder: Børnefamilier (turen tilpasses børnenes alder).
Familiedagen er et samarbejde mellem Kulturgalaksen og Rudersdal Naturskole / Grevemosehus - læs mere om Grevemosehus på www.grevemosehus.dk