Prinsesser med Grønnegade Teater
Udsolgt 
Alle prinsessehistorier starter med, at prinsessen vasker op... For yndige prinsesser skal gå grueligt meget igennem, før de får deres prins på den hvide hest"...
I Prinsesser graver tre seje drenge sig tilbage til eventyrenes Første og Anden Mosebog og finder 'Askepot', 'Snehvide' og 'Klods-Hans' frem - og sender så det hele til en omgang kogevask med dobbelt centrifugering så Ikke meget bliver tilbage, når de alle har fået en total prinsessmake-over!
Mød tudefjæset Askepot i en forrygende omgang rengørings-stomp med dansende opvaskebørster. Hils på Snehvide, der er så smuk, at hun bare behøver at blinke med det ene øje, så vælter hele verden. Og hep på den friskfyragtige Klods Hans - i en kampscene der absolut ikke er for tøsedrenge! "
Med udgangspunkt i tre af de klassiske prinsessehistorier, fortælles en charmerende og musikalsk forestilling om kønsroller, og om at bryde med de forventninger der er til os. I en skæv og humoristisk fortolkning, spiller tre mænd hovedrollen i hver deres eventyr... "øjeblikke af stor opfindsomhed og mindst lige så stor morskab, teater i absolut topklasse"
Tid: Onsdag den 21. marts 2012
kl. 10.00- 10.50
Varighed: 55 min
Sted: Kulturcenter Mariehøj.- mødelokale 3 .- grøn indgang
Øverødvej 246 B
2840 Holte
Alder: Indskoling .- bh.- 3 kl klasse
Antal: max. 120 børn pr. forestilling
Pris: 20 kr. pr. elev eller
300 kr. for en hel klasse